Gårdens dyr


En bondegård uden dyr er som Anders And uden Rip, Rap og Rup. Derfor har vi også mange dyr på nogle af de 12 hektar tidligere landbrugsjord, som nu omgiver Sankt Helene. Om sommeren kan man gå ind i dyrefolden for at se og måske røre dyrene på nært hold. I 2016 har vi får, lam, geder, kaniner og om alt går vel høns, der lægger æg.

Dyrefodring

Hver morgen i sommerferien tager vi jer med på dyrefodring. Ikke fordi dyrene som sådan har brug for foder på den tid af året, men fordi I kommer tættere på dyrene på den måde. Måske samler vi mælkebøtter eller skærer nogle grene ned, og så kan I komme tæt på for alvor. En fantastisk populær aktivitet, som alle børn elsker!

Får

Sankt Helene har mange får og hvert forår kommer der nye til i form af lam. Kommer du i påsken eller helligdagene lige efter, vil du helt sikkert kunne se lam.

Kaniner

Sankt Helene har nogle kære klappe- & kæledyr. Kaniner, der er fritgående i en tidligere hønsegård, samt 2-3 stykker, som rykker tættere på publikum om sommeren, når de er store nok til at være alene.