Tæt på gæsterne

På Sankt Helene har vi gennem snart 20 år praktiseret at være tæt på vores kursus- og konferencegæster.
Og vi synes fortsat, det er både vigtigt og spændende at kende til arrangørens formål med opholdet; det gør det lettere for os at sparre, og at servicere på punkter, hvor vi kan bidrage til den læring, som skal finde sted.
Vi gør det på flere niveauer, lige fra ledelsen til den menige medarbejder, vi trænger os ikke på, men forsøger at være synlige så snart, der opstår et uforudset behov.

Kursusværter

De seneste år har Sankt Helene haft sine helt egne kursusværter. Det er Lone og Charlotte, I træffer, når I første gang ankommer til Sankt Helene for at holde et kursus.
Værterne viser jer over til lokalet, de har styr på netop jeres program og de aftaler, der er indgået om udstyr, lokaler, måltider, særlige arrangementer, som  fx. underholdning mv.
Værterne er arrangørens og underviserens sparringspartner gennem hele forløbet, og det er også med kurssuværterne I evaluerer forløbet, så vi hele tiden er ajour med jeres behov


Medarbejderne

Ikke ret mange tager hjem fra Sankt Helene uden at have fået et venligt smil eller et godmorgen fra Payow, som er thai og stedets rengøringsleder.
Og hun er ikke den eneste medarbejder, som tager det med værtskab alvorligt.

“Vi sætter en ære i, at gæsten føler sig hjemme”

At der altid er mulighed for at komme i kontakt med en medarbejder, som enten selv ved noget om det spørgsmål, du måtte have, men ellers kan henvise dig til den, som helt sikkert ved alt om det område.

Det er ikke forventeligt hos os, at en opvasker kan hjælpe dig med at connecte din PC og projektor, hvis du skulle møde én, som er ved at rydde kaffekrus af: Men han/han vil kunne få fat i én, der kan.

Meetovator

Har du brug for hjælp til afvikling af et kursus, eller blot inspiration, står vi også gerne klar med bistand hertil.
Vores direktør er uddannet Meetovator og faciliterer kurser på forespørgsel.